Ny byrod forlader DF på grund af Langballe

Jan Sohn - Ole Sohns storebror - bliver løsgænger i Holbæk byråd
KORT NYT12. FEB 2010 12.11

HOLBÆK: Udmeldelsen er en reaktion på MF Jesper Langballes (DF) udtalelser om muslimske mænd, der slår deres døtre ihjel og vender det blinde øje til onklernes voldtægt, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Udtalelserne er både uanstændige og uværdige for en præst i den danske folkekirke, mener Jan Sohn, som har været medlem af DF siden november 2008, men aldrig har lagt skjul på, at han ikke er på linje med partiets indvandrer- og flygtningepolitik.

Jan Sohn understreger, at han har et udmærket forhold til DF lokalt og til sine nu forhenværende partifæller i byrådet. Jan Sohn, 65, er i øvrigt storebror til SF'er Ole Sohn.

I januar smækkede Rikke Cramer Christiansen, der sidder i byrådet i Viborg, med døren. Og Christian H. Hansen forlod DF's gruppe i Folketinget.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt