Gladsaxe godt SFO-eksempel

Folkeskolens formål skal inddrages mere i kommunernes skolefritidsordninger. Gladsaxe Kommune bliver brugt som det gode eksempel i ministeriets bekendtgørelse
11. FEB 2010 12.05

GLADSAXE: Det er ikke nytænkning i Gladsaxe, at der skal være en sammenhæng mellem børnenes skoledag og deres eftermiddagstimer i SFO'en.

Siden 70'erne har folkeskolelærerne og SFO-pædagogerne i Gladsaxe samarbejdet om de pædagogiske mål og læringsprocesser, oplyser kommunen.

Og netop derfor har Undervisningsministeriet brugt Gladsaxe som foregangskommune i forbindelse med den nye bekendtgørelse om, at SFO'erne skal være en fuldt integreret del af folkeskolen.

Fine ord erstattet af konkrete mål
Som resten af landets kommuner skal Gladsaxe dog også beskrive det arbejde, der dagligt bliver udført i SFO'erne. For selv om Gladsaxes pædagoger kender målene og længe har arbejdet med at videreføre skolernes pædagogik, mangler selve beskrivelserne af, hvad det i praksis vil sige at tænke i helheder og udfordre børnene.

Gladsaxe Byråd har nu en målsætning om at opstille klare og brugbare indholdsbeskrivelser for SFO-pædagogernes arbejde.

- Det er lykkedes os at holde os til praksis. De fine ord og hensigtserklæringer er strøget til fordel for konkrete beskrivelser af, hvad der forventes af medarbejderne. Så det tyder på at blive en række målsætninger, der kan bruges i det daglige og især være en hjælp til nye medarbejdere, så vi kan blive ved med at være i front på det her område, siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Trine Græse (S).

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt