Har brugt 30.000 på borgernes is-fornøjelser

Haderslev skruer atter ned for belysningen af isen på Haderslev Inderdam
KORT NYT9. FEB 2010 10.52

I et stykke tid har store projektører oplyst Haderslev Inderdam til stor glæde for de mange skøjteløbere, der har vovet sig ud på isen.

- Skøjteløberne har virkelig fået noget ud af det initiativ, der kom fra borgmesteren, og som har kunnet virkeliggøres på grund af de mange frivillige kræfter fra Beredskabsforbundet. Det er den slags initiativer og frivillighed, der gør Haderslev et godt sted at bo, siger beredskabschef Claus Andersen.

Hver eneste dag - hverdage såvel som weekender - har de frivillige tændt lys over Inderdammens is. Men efter vinterferien i uge syv vil der kun være lys fredag og lørdag aften fra 17-22, hvis frosten altså fortsætter.

Snerydning, måling af istykkelse og lys ved Haderslev Inderdam har kostet kommunen omkring 30.000 kroner.

mou

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt