Miljøministeren siger ja til haveaffald som fjernvarme-brændsel

Fjernvarmeværker skal ikke længere betale afgift, hvis de brænder haveaffald i anlæggene
KORT NYT25. JAN 2010 11.18

Slut med, at grene, rødder og andet haveaffald er afgiftsbelagt affald. Fra 1. februar må haveaffaldet bruges til brændsel i fjernvarmen, uden der skal betales afgift - hvis altså grenene var kommet for skade at passere matrikelgrænsen til lossepladsen. Det oplyser Dansk Fjernvarme.

Miljøminister Troels Lund Poulsen har nemlig underskrevet en bekendtgørelse, som gør op med denne noget specielle regel, som har holdt liv i en underlig trafik med haveaffald til Sverige - hvor haveaffaldet kunne bruges som brændsel i fjernvarmen uden afgift. Til gengæld har danske værker måtte importere flis fra især Baltikum.

Sagen har været bragt for dagen af Renosam og Dansk Fjernvarme. Man regner med, at haveaffald fra lossepladser kan bidrage med omkring et par hundrede tusinde tons flis årligt.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt