398 personer er det seneste døgn testet positiv med covid-19, viser dagens tal fra Statens Serum Institut. Det er det næstlaveste tal i to uger.
Desværre stiger antallet af indlagte til gengæld. 19 smittede er indlagt siden i går, og fraregnet udskrivninger stiger antallet af indlagte med syv til 109.
Én smittet person er død, og én færre ligger nu i respirator, nemlig ni. 13 er på intensiv, hvilket er to færre end i går.
77 kommuner er stadig over den såkaldte bekymringsgrænse på 20 nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge.
Af dem er 15 over 100. For en måned siden havde ingen kommuner så mange smittede.
Det er fortsat Solrød, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk og Brøndby, der har haft forholdsmæssigt flest smittede den seneste uge.
Til gengæld er Aarhus nu klart hårdere ramt end Københavns Kommune. For tredje dag i træk er antallet af smittede i de to kommuner stort set lige stort, selv om København har cirka dobbelt så mange indbyggere som Aarhus.
Antal smittede personer siden i går: