Samtidig arbejder Arbejdsmarkedskommissionen hårdt på at finde måder til at udvide arbejdsstyrken
4. SEP 2008 13.51
DANMARK: Godt 38.000 forlader i år arbejdsmarkedet for at gå på efterløn. Blandt dem, som går på efterløn, er 1.300 lærere, 900 sygeplejersker, 700 ingeniører og 700 pædagoger. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets Dream-database og Arbejdsdirektoratets opgørelser.
Blandt seniorerne i netværket Senior Erhverv Danmark mener man ifølge NET-Redaktionen nu også, at tilbagetrækningsordningerne skader mere, end de gavner.
- Hvad der politisk vælges af ordninger, tager vi som vilkårene. Men jeg mener, at efterlønsordningen er et af de største politiske selvmål. Jeg kan ikke sige, at den skal afskaffes, da mange af vore medlemmer er glade for den, men det er klart, at ordningen ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag, siger Torvald Fonsbøl, der er landskoordinator for Senior Erhverv Danmark, til Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda.
På grund af den rekordlave seniorledighed har netværket nu fokus på at sikre en mere glidende overgang fra job til pensionisttilværelse i stedet for at hjælpe ledige seniorer i job. 75 pct. af dem, som går på efterløn i år, kommer direkte fra job. Senior Erhverv Danmark ser et uudnyttet arbejdskraftpotentiale blandt seniorerne.
- En tredjedel af vores medlemmer tilhører gruppen, som ikke skal arbejde, men som gerne vil. Det er typisk efterlønsmodtagere, men også 72- eller 74-årige, der finder reglerne for et aktivt arbejdsliv i den alder unødigt komplicerede, siger Torvald Fonsbøl.
Hvert år skal der hentes 22,8 milliarder kr. ind til at betale for efterlønsordningen. Det er mere end ungdomsuddannelserne eller overførslerne til dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilsammen.
Blandt seniorerne i netværket Senior Erhverv Danmark mener man ifølge NET-Redaktionen nu også, at tilbagetrækningsordningerne skader mere, end de gavner.
- Hvad der politisk vælges af ordninger, tager vi som vilkårene. Men jeg mener, at efterlønsordningen er et af de største politiske selvmål. Jeg kan ikke sige, at den skal afskaffes, da mange af vore medlemmer er glade for den, men det er klart, at ordningen ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag, siger Torvald Fonsbøl, der er landskoordinator for Senior Erhverv Danmark, til Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda.
På grund af den rekordlave seniorledighed har netværket nu fokus på at sikre en mere glidende overgang fra job til pensionisttilværelse i stedet for at hjælpe ledige seniorer i job. 75 pct. af dem, som går på efterløn i år, kommer direkte fra job. Senior Erhverv Danmark ser et uudnyttet arbejdskraftpotentiale blandt seniorerne.
- En tredjedel af vores medlemmer tilhører gruppen, som ikke skal arbejde, men som gerne vil. Det er typisk efterlønsmodtagere, men også 72- eller 74-årige, der finder reglerne for et aktivt arbejdsliv i den alder unødigt komplicerede, siger Torvald Fonsbøl.
Hvert år skal der hentes 22,8 milliarder kr. ind til at betale for efterlønsordningen. Det er mere end ungdomsuddannelserne eller overførslerne til dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilsammen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
