19 personer døde med corona i weekenden

311 er bekræftet smittet med coronavirus siden fredag. 7.384 er nu konstateret smittet i alt.
19. APR 2020 15.17
TEMA: Corona

Yderligere 19 personer er døde med coronavirus, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut søndag eftermiddag. Inden weekenden var 336 personer døde med coronavirus. Det tal er nu oppe på 355. 

Der er søndag to flere indlagt med coronavirus, end der var lørdag, hvor der ellers var sket det største fald på et døgn under coronakrisen. Her var tallet af indlagte faldet med 33 til 317 fra fredag til lørdag, og tallet nu altså steget til 319 fra lørdag til søndag. Det har været støt nedadgående siden starten af april.

Af de lagte er 84 nu på intensiv, 73 af dem i respirator. De tal var før weekenden 93 på intensiv og 74 i respirator. Virusset hærger især i hovedstadsområdet, hvor over halvdelen, 167 af de indlagte, er. Antallet af personer, der er bekræftet smittet med coronavirus, er steget i weekenden. Søndag er der 311 konstateret smittet, 7.384 i alt, mod fredag, hvor der i alt var 7.073.

En del af dem, der er testet positiv for coronavirus, er ikke længere syge. Statens Serum Institut har registreret, at 4.141 har overstået infektionen. Infektionen meldes overstået, hvis personen 14 dage efter smitten ikke enten er indlagt eller død. Dødeligheden ligger på 4,8 pct. for dem, der er testet positiv for coronavirus.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt