Beskæftigelsesreformen, der træder i kraft 1. februar 2026, får den konsekvens, at omkring 1.700 personer, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, risikerer at stå uden indtægt.
Det skriver Politiken mandag på baggrund af et folketingssvar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).
Det skyldes, at ressourceforløbet afskaffes, og borgerne overgår til kontanthjælp. De kan imidlertid ikke få kontanthjælpen, hvis de har en formue over 15.500 kroner eller har en ægtefælle med indtægt svarende til dobbelt kontanthjælp.
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, kalder reformens konsekvenser en "katastrofe".
- Det er mennesker, der ofte døjer med sociale og psykiske problemer, og som ofte har været i systemet i mange år. De har ikke haft en chance for at spare op til noget som helst, så derfor er det en meget sårbar gruppe, der vil blive ramt af det her.
- Usikkerheden om, hvorvidt de lige pludselig risikerer at miste deres forsørgelse, skubber dem tættere på kanten, siger han til Politiken.
Nogle borgere kan få andre ydelser
Et ressourceforløb varer i mindst et år og højst tre år. Det gives til personer med helbredsmæssige problemer, som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Det gives også til mennesker med sociale problemer og misbrug.
Knap 15.000 personer var i årets første kvartal omfattet af et ressourceforløb, viser tal fra jobindsats.dk.
Beskæftigelsesreformen blev aftalt tidligere i år mellem SVM-regeringen og Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. Den skal vedtages i Folketinget på torsdag.
Kaare Dybvad Bek oplyser i folketingssvaret til beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL), at nogle borgere kan overgå til "andre ydelser".
- Nogle vil kunne få kontanthjælp - medmindre de har formue eller ægtefælle, der kan forsørge dem. Beskæftigelsesministeriet anslår, at cirka 1700 fuldtidspersoner, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, ikke vil være berettiget til kontanthjælp.
- Det skyldes, at de har en formue eller kan forsørges af deres ægtefælle, og dermed vil de ikke have ret til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes, lyder det i svaret.
Ressourceforløbsydelsen for forsørgere udgør i år 16.972 kroner om måneden, mens den udgør 12.770 kroner om måneden for ikke-forsørgere.
Victoria Velasquez spørger også Kaare Dybvad Bek om, hvorvidt han tænker, at de penge, som staten sparer på ydelser, "modsvares af højere udgifter til sundhed, psykiatri, akutindsatser og sociale foranstaltninger?"
Altså underforstået, om de afskaffede forløb i virkeligheden kommer til at koste staten penge.
Kaare Dybvad Bek svarer således:
- Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser bygger på de principper, der fremgår af Finansministeriets publikation om Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021.
- Beskæftigelsesministeriet kender ikke til, at der eksisterer evidens for, at de elementer, der indgår i den samlede beskæftigelsesreform, påvirker udgifterne til de områder, der spørges til.
/ritzau/opdateret 08:33.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
