HADERSLEV: 134 pas er i weekenden blevet stjålet fra Haderslev Rådhus. Passene er udfyldt med foto og personlige oplysninger. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Passene blev stjålet i forbindelse med et indbrud.
Anmeldelsen om indbruddet blev modtaget mandag morgen kl. 8, men hvornår indbruddet præcis har fundet sted, fremgår ikke af politiets oplysninger.
Politiet vurderer, at de fleste pas, der bliver stjålet, bliver brugt til ulovlig ind- og udrejse på tværs af landegrænser. Men der er også risiko for, at personlige oplysninger fra de stjålne pas vil blive misbrugt, påpeger Syd- og Sønderjyllands Politi. Det kan være ved indhentning og ændring af data hos det offentlige, medicinordinering via telefon, identitetstyveri og bestilling af varer eller ydelser på kredit. Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske sagen og har foreløbig ikke yderligere oplysninger om indbruddet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.