NORDFYNS: I sommeren 2022 blev den ny affaldsordning skudt i gang i Nordfyns Kommune. Her fik borgerne tre skraldespande til at sortere de ti nye kategorier i stedet for tidligere to. Og nu viser tal fra Genbrug og Renovation, at ordningen har stor effekt. Det skriver Fyens.dk
For perioden september til og med december 2022 har borgerne sendt 1.013 ton mindre restaffald til forbrænding ved Fjernvarme Fyn, end de gjorde i samme periode i 2021. Samtidig er den samlede procentdel af affald, der sendes til genanvendelse i stedet for til forbrænding, steget fra 23 pct. til hele 55 pct.
Ifølge leder af Genbrug og Renovation Hans Rasmussen skyldes det, at borgerne er blevet bedre til at adskille deres madaffald fra restaffaldet. Konkret betyder det, at i stedet for at ende ved Fjernvarme Fyn bliver affaldet nu opsamlet i biogasanlæg. Helt præcist er der blevet indsamlet 567 ton madaffald over de fire omtalte måneder, hvilket kan producere hele 73.710 normalkubikmeter biogas. Det svarer rundt regnet til 59 gasfyrede husstandes gennemsnitlige årlige forbrug, oplyser Energi Fyn. På årsbasis betyder det, at de nordfynske madrester kan opvarme 177 hjem.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.