RINGSTED: 18 af byrådets 21 medlemmer står bag en budgetaftale for 2022, der blev indgået søndag aften, og som fastholder det gældende velfærdsniveau uden hverken besparelser eller en gentagelse af sidste års skattenedsættelse. De Konservative og Ringstedlisten står uden for aftalen.
Det uændrede velfærdsniveau indebærer ekstra ti mio. kr. årligt til specialområdet i folkeskolen samt 2,3 mio kr. årligt til et generelt løft. Også hjemmeplejen får et generelt løft på 2,9 mio. kr. årligt for at holde trit med demografien.
På anlægssiden er der ti mio. kr. i 2022 og 19,3 mio. kr. i 2023 til anden etape af et nyt erhvervsområde og i de samme to år henholdsvis fire mio. kr. og to mio. kr. til trafikal infrastruktur ved et eksisterende. Til udvidelse af en daginstitution er der tre mio kr. og til udskiftning af tag på en idrætshal 4,2 mio. kr., begge i 2022.
Til kloakseparering og byggemodning er der afsat omkring 20 mio. kr. hver, uens fordelt over budgetåret og overslagsårene. Til gengæld afsættes der over de samme fire år næsten 25 mio. kr. færre i en investeringspulje og en teknisk servicepulje, hvoraf sidstnævnte fungerer som buffer for uforudsete udgifter.
Om skatten, der lades urørt i denne budgetaftale, hedder det, at "personskatten nedbringes, når det økonomiske råderum tillader det". I givet fald bliver det en opgave for det nye byråd.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.