DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Coronakrisen har brudt grænser for offentligt-privat samarbejde
Niels Jørgen Langkilde, formand, Patientforeningen, Søren Andersen, direktør, Attendo Danmark, Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv og Thomas Enghausen, næstformand, FOA i debat på Folkemødet om offentligt-privat samarbejde.
Foto: Anders Munk Povlsen

DE og FOA:
Coronakrisen har brudt grænser for offentligt-privat samarbejde

Dansk Erhverv og FOA er enige om, at coronakrisen har sat nye standarder for offentligt-privat samarbejde, som man ikke kunne have forudset for få år siden. Om tendensen skal forsætte eksempelvis i ældreplejen, er der dog ikke enighed om.

FOLKEMØDET: Coronapandemien har skabt mange situationer, som kun få ville have forudset for få år tilbage. En af de situationer, som krisen har banet vejen for, er en hidtil uset hurtig indsats i offentlig-privat samarbejde (OPS) for at løse eksempelvis den store opgave med testning. 

- Coronakrisen har været et fremragende eksempel på offentligt-privat samarbejde. Det er private virksomheder, der har testet. Det er private virksomheder, der har fundet vaccinerne, så vi har vist, at vi ved at integrere den fælles samarbejdsevne faktisk kan løse nogle gigantiske samarbejdsudfordringer, siger Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv.

Han bakkes op af næstformanden i FOA, Thomas Enghausen.  

- Vi er lykkedes med en opgave på rekordtid, som vi ikke kunne have forestillet os for halvandet år siden. Der havde det nok taget længere tid.

- Det at vi kan gå ned og blive testet i den lokale hal osv, kunne det offentlige ikke have løst det? Det er jeg ikke sikker på, for opgaven med test mm. var så stor, at den kaldte på fælles arbejde. Når jorden virkelig brænder, så kan vi godt finde løsninger på nogle fælles udfordringer, siger Thomas Enghausen. 

Må der skabes profit på velfærd?

Men Thomas Enghausen ser, på trods af det succesfulde samarbejde i forbindelse med coronapandemien, ikke et nybrud, hvor der generelt skal sættes nye grænser for OPS, tilkendegiver han i en debat om offentligt-privat samarbejde på Folkemødet. 

- FOA har ikke en ideologisk tanke om, at alt, hvad der er privat, er ondt, siger han og uddyber: 

- Men er det rimeligt at lave profit på velfærdsydelser. Der ligger en række eksempler fra virkeligheden på at nogle virksomheder, der har trukket penge ud og fjernet dem fra kerneopgaver. Det kommer vi sikkert også til at se også i fremtiden.  

Thomas Enghausen fremhæver, at der med et øget antal ældre i fremtiden er behov for flere investeringer, og sætter derfor spørgsmålstegn ved, om nogle af disse penge skal gå til overskud til private virksomheder.

- Man skal forestille sig, at hvis man går ind i en 9. klasse og begynder at tælle eleverne, så skal man, hver gang man når til fem, sige til personen, at du skal være sosusassistent, så stort er behovet, siger han. 

Innovation skal kompensere for hænder

Ifølge Morten Langager behøver profit ikke være ensbetydende med dårligere løste opgaver.

- Hvad er der egentligt galt med, at en virksomhed tjener penge, hvis den løser den opgave, som det offentlige har defineret, spørger han og fortsætter:  

- Vi har behov for mere OPS. Vi har nemlig behov for mere innovation, som gør, at det offentlige og private er med til at løse den samfundsudfordring, vi står overfor, med at vi får flere og flere ældre. Vi har vist gang på gang, at når vi får den fælles innovationskraft, så kan vi finde andre og smartere måder at gøre det på, så kan vi også gøre det med færre hænder. 

Der kan da også være mange måder at hive profitten hjem på, lyder det fra Søren Andersen, der er direktør for Attendo Danmark, der driver flere private plejehjem rundt i Danmark. 

- Jeg kan godt se det ideologiske i, at penge ikke skal gå til profit, men til pleje. Men jeg leder efter taberen i det her. Hvis man ser på medarbejderne, så er de jo rimeligt attraktive, og de kan jo bare vælge at arbejde i det offentlige.

- Vi driver Danmarks længst udliciterede plejehjem i Gribskov. Det tjener vi penge på, og grunden, til at vi tjener penge på det, er, at sygefraværet er cirka to pct., og to pct. er rigtigt lavt inden for det område. På plejehjemmet bruger de nærmest aldrig vikarer, og der er tilfredse borgere. Så mulighederne er der, siger Søren Andersen.  

Få styr på kontrollen, og sæt valget frit

For brugerne er det ikke vigtigt, hvem der står for ydelserne, lyder det fra Niels Jørgen Langkilde, formand for Patientforeningen.

Ifølge ham er det den service, som borgerne kan forvente, der skal kigges på, frem for om der er nogen, der tjener på at levere hjælpen. 

- Vi har fået en generation, der kan google og er vant til at vælge. Når de skal have et plejehjem et sygehusophold eller noget, så vil de gerne selv tage stilling til, om det er godt eller skidt. Det er den nye udfordring. Det gør det svært for kommunerne. Derfor synes vi, at det offentlige bør gå ud og sige: Vi vil have det her. Hvem kan levere det til den rigtige pris, siger Niels Jørgen Langkilde. 

Han mener dog, at med den øgede konkurrence om opgaverne bør rettes et større fokus mod, at kontrollen med servicen er i orden. 

- Vi skal have en uafhængig institution, der ikke har noget i klemme i driften, for så får vi et mere hæderligt tilsyn. Det, synes vi, er vigtigt. Vi ved godt, det ikke kommer i morgen, men vi skal nærme os det. Der skal være lige vilkår for alle, siger Niels Jørgen Langkilde.