KØBENHAVN: Sammen med 39 andre storbyer indgår Københavns Kommune i et samarbejde med internationale faglige organisationer om at sætte fokus på bæredygtig kollektiv trafik. Målet er bl.a. at fremme investeringer og grøn omstilling af offentlig transport, skriver Fagbladet 3F.
Det er byerne i C40-netværket, der vil mindske deres klimaaftryk, der er omdrejningspunkt for samarbejdet. Udover at fremme investeringer i den offentlige transport og den grønne omstilling heraf, er der også et fokus på grønne job og at sikre sundhed og godt miljø til kommende generationer.
Herhjemme har der været investeringer i fx letbane-projekter, og i København har der også været fokus på omstillingen ved Movia, der dækker bustransport i hele Storkøbenhavn. Her er der satset på el-busser gennem krav til de virksomheder, der står for driften. Ved årsskiftet kørte 5,5 pct. af Movias på el, og i 2022 vil andelen være oppe på 23 pct.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.