Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic er klar til at teste sin vaccine mod covid-19 på mennesker. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Vaccinekandidaten, der er kaldet ABNCoV2, har både vist sig effektiv mod covid-19 samt efterfølgende problemer med sygdommen. Forsøg med mennesker vil "om kort tid" begynde ved Radhoud Medical Centre i Holland.
- Vi er glade for at kunne rapportere stærke prækliniske resultater for ABNCoV2, der støtter den videre udvikling, skriver administrerende direktør for Bavarian Nordic Paul Chaplin i fondsbørsmeddelelsen.
Ritzau