Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Nyt dagligt kort viser status på vaccinationer
Dette kort på den nye oversigt viser, hvor flest har fået første vaccinestik. Man kan også vælge et kort der viser status for andet stik.

Nyt dagligt kort viser status på vaccinationer

Nyt dashboard viser blandt andet, hvor mange der er vaccineret i hver kommune.
22. FEB 2021 15.48
TEMA: Corona

Mange følger hver dag med på Statens Serum Instituts dashboard for at se de daglige smittetal.

Fremover bliver det også muligt at følge et lignende dashboard med antallet af vaccinerede.

SSI har mandag lanceret det nye overblik, hvor man på nationalt, regionalt og kommunalt niveau kan finde daglige opgørelser over påbegyndte vaccinationer, færdigvaccinerede, køns- og aldersfordeling samt vaccinetyper.

5,2 pct. har fået vaccine

Aktuelt viser oversigten, at Samsø, Læsø, Morsø, Ærø og Svendborg har påbegyndt vaccination af den største andel af sin befolkning, mens der er lavest andel vaccineret i København, Egedal, Skanderborg, Ballerup og Ikast-Brande.

Desuden fremgår det, at 5,2 pct. af befolkningen nu har fået første stik, mens 2,9 pct. er færdigvaccinerede.

Find det nye dashboard her og vælg fanebladet Kommunalt øverst for at se tal fra den enkelte kommune.