Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Faglige vejledere giver dygtigere lærere

KORT NYT22. FEB 2021 15.34

SØNDERBORG: 155 skolelærere er fra 2015 til 2017 blevet uddannet som faglige vejledere i Sønderborg Kommune. En evaluering viser nu, at investeringen har haft succes med at gøre lærerne dygtigere i undervisningen, oplyser kommunen.

Udover at gøre lærerne dygtigere med en pædagoisk diplomuddannelse i faglig vejledning har formålet også været, at de skal hjælpe kollegaer til at blive bedre. De kan blandt andet overvære og observere eventuelle problemer og udfordringer i undervisningen. Kollegaen kan sparre med vejlederen og blive opmærksom på, hvor undervisningen kan rettes til.

Evalueringen viser, at vejlederne har rykket sig mest inden for egne fag som fx dansk eller matematik. Selvom der opleves en faglig udvikling og dygtigere lærere, kan resultaterne ikke læses ud af elevernes karakterer og trivsel. Det forventes, at der over tid vil ske et løft i arbejdsglæde, trivsel og elevernes faglighed. På baggrund af rapportens resultater og anbefalinger vil kommunen arbejde videre med indsatsen.

mh