Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Politi afviser sag om Løkke-dukke afbrænding

KORT NYT31. JAN 2021 9.15

Der bliver ikke rejst nogen sag mod Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), for trusler mod tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har i de senere dage modtaget flere anmeldelser af den københavnske borgmester, fordi hun sankthansaften sidste år lagde et billede ud på Facebook, der viste en dukke med et foto af Lars Løkke Rasmussens ansigt på et bål.

Politiet lægger i sin juridiske vurdering vægt på, at billederne er fra sankthansaften, hvor der er tradition for at brænde en heks på et bål, og at afbrændingen foregik i en privat have, samt at der hverken i billederne eller i opslaget på Facebook fremsættes konkrete trusler mod Lars Løkke Rasmussen. Derfor er det politiets vurdering, at Ninna Hedeager Olsen ikke har haft forsæt til at fremsætte trusler mod Lars Løkke Rasmussen, og at hun derfor ikke vil kunne straffes for det.

Ritzau