Kommuner på spring med vagtværn, men må vente på vilkårene

Flere kommuner står på spring til at indføre kommunale vagtværn, som sidste måneds politiforlig åbner for, men før de kan blive til noget, skal der lovgives om forsøgsordningen og de vilkår, det kommunale supplement til politiet skal arbejde under. Hvornår man er så langt, er indtil videre uvist, men ifølge forligsteksten skal der foreligge "en model for den nærmere udformning af forsøgsordningen i første halvdel af 2021".

I Gentofte har borgmester Hans Toft (K) allerede køreplanen klar for det nye kommunale vægterkorps, som han kalder det. Han har mistet tålmodigheden med de mange indbrud i kommunen, som i årevis har ligget højt i de landsdækkende indbrudsstatistikker.

- Vores vægterkorps skal være et supplement til politiets arbejde. Jeg forestiller mig vagter, der er udstyret med kameraer, megafoner og schæferhunde. De skal kunne køre udrykning med blå blik, og så skal de være fremme, senest fem minutter efter at en borger har slået alarm, siger Hans Toft til DR København.

Vilkårene er indtil videre uafklaret

I Greve vil borgmester Pernille Beckmann (V) gerne sætte private vagter ind for at holde øje med s-togsstationerne, og i København finder overborgmester Lars Weiss (S), at det "kun (giver) rigtig mening, hvis medarbejderne også får mulighed for give en bøde til dem, der larmer og sviner", siger han til DR København.

De nærmere specifikationer for forsøgsordningen udestår dog stadig. I teksten fra politiforliget hedder det blot, at "der skal etableres en forsøgsordning, der løber i aftaleperioden, hvor kommunerne får bedre mulighed for at anvende vagter, vægtere og eventuelt ny teknologi, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden".

Hver kommune afgør selv, om den vil gøre brug af ordningen, og når der fremlægges en præcis model for den, skal den "tage højde for eventuelle retssikkerhedsmæssige problemstillinger, ligesom det skal sikres, at kommunen anvender godkendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunalt ansatte vagter".

Politiet er ikke begejstret

Politiforbundet er i forvejen lunken over inddragelsen af private vagtfirmaer i politiforliget, og at lade dem uddele bøder og køre udrykningskørsel finder man "en helt forkert vej at gå".

- Så har vi ikke længere ét korps i Danmark. Så har vi flere, og så er jeg bange for at tilliden, som alt politiarbejde bygger på, skrider. Så skrider befolkningens kendskab til, at hvis man gør noget forkert, så er det ikke en politimand, der står foran en. Så er det en vagt, der er ansat hos et privat firma, der skal tjene penge, siger Politiforbundets næstformand Claus Hartmann til DR København.

Det afvises af justitsminister Nick Hækkerup (S), der indgik politiforliget med et stort flertal i Folketinget.

- Magten og voldsmonopolet ligger hos politiet, men vagterne skal være til stede på en måde, hvor de kan skabe den tryghed, som vi gerne vil have, siger justitsministeren til DR København.