International linie på højt fagligt niveau på Ringsted-skole

KORT NYT12. JAN 2021 11.46

RINGSTED: Et enig byråd i Ringsted har nu fastlagt rammerne for, at overbygningsskolen Campusskolen i Ringsted fra næste skoleår skal tilbyde en international linje, oplyser TV2 Øst.

- Ambitionen er, at eleverne i den internationale klasse bliver udfordret på et højt fagligt niveau i et skolemiljø med særligt fokus på internationalisering og globale dimensioner, fastslog Klaus Hansen (V), formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

Eleverne, der går i 7.-9. klasse, skal tilbydes et tredje sprogfag samt at deltage i DM i Skolefag og internationale konkurrencer. Udover studieture og rejser står besøg i FN-byen, Nordisk Råd, Europaudvalget i Folketinget på ønskesedlen.

ka