ODENSE / NYBORG / ASSENS: Tre fynske byrådsmedlemmer fra Odense, Nyborg og Assens har stiftet et nyt parti, der ikke blot er tvær-fynsk, men har ambitioner om at blive landsdækkende. Navnet er De Lokalnationale, og partiet har foreløbig to organisatoriske regionsformænd - i Syddanmark og i Hovedstaden.
Formand for det nye parti er den odenseanske løsgænger Christel Gall (eks-DF). De to andre folkevalgte som partiet lægger ud med, er Carsten Kudsk i Nyborg og Betina S. Christiansen i Assens, der begge forlader Dansk Folkeparti i samme anledning.
Også et tidligere fynsk byrådsmedlem, Knud Ahrnkiel, også eks-DF løsgænger, er med i det nye parti, skriver TV2 Fyn og Fyens.dk. Knud Ahrnkiel mistede sin plads i Kerteminde Byråd som uvalgbar efter en betinget fængselsdom og er siden flyttet til Nyborg.
Politisk er det nye partis mærkesager - i den rækkefølge partiet selv nævner dem - retten til et frit valg, aktiv dødshjælp, grøn omstilling, obligatorisk organdonation og Danmark ud af EU. Først som nummer seks kommer et punkt med lokalt tilsnit: de ældre i centrum.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.