Flyrute fra Karup til København lukker ned igen

KORT NYT22. DEC 2020 6.15

Flyruten fra Midtjyllands Lufthavn i Karup til Københavns Lufthavn i Kastrup lukker ned fra 30. december og foreløbig til 21. februar. Det skriver luftfartsmediet Check-In.

Danish Air Transport, DAT, der er operatør på ruten, har taget beslutningen, fordi statslige støtteordninger, der har været med til at understøtte ruten, ophører ved årsskiftet, skriver Check-In. Derudover har man efter de nye coronarestriktioner oplevet et fald i passagerbookinger efter jul og nytår.

Det er tredje gang i år, ruten lukkes ned. Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S), som er formand for lufthavnen, har i Radio4 kaldt lufthavnen en livsnerve for Nordvestjylland, som er forfærdelig at undvære.

Ritzau