dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Især flere i arbejde fik syv boligområder af ghettolisten
Korskærparken i Fredericia falder nu kun igennem på et af de fem kriterier - det med uddannelsesniveauet.
Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix

Især flere i arbejde fik syv boligområder af ghettolisten

Både Korsløkkeparken Øst i Odense og Korskærparken i Fredericia har siden 2019 arbejdet sig fri af to af de fem ghetto-kriterier.

I går kunne Boligministeriet melde ud, at der på den nye liste kun er 15 boligområder, som opfylder ghettokriterierne mod 28 områder i 2019. Altså 13, det er lykkedes at arbejde sig fri af de fem forskellige procentsatser, når det gælder beboere uden for arbejdsmarkedet, ikke-vestlige, dømte, kortuddannede og mindrebemidlede beboere.

Områder, der overskrider tre, fire eller alle fem kriterier, ryger på listen med krav om udviklingsplaner til følge. Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense overskrider som de eneste alle fem.  

Ikke mindst kriteriet om, at området skal ned under 40 pct. beboere uden for arbejdsmarkedet, har i år været udslagsgivende for, at ghettolisten blev reduceret. For seks områders vedkommende er det lykkedes at komme under den grænse, mest markant har Korsløkkeparken Øst i Odense bevæget sig fra 45,2 til 39,6 pct.

Her var der også positiv udvikling, når det gælder uddannelsesniveauet: På et år nåede procenten af beboere, der udelukkende har grundskole som uddannelse, fra 65,4 og lige ned på de 60 pct., der skulle til.

Diskriminerende

Også Korskærparken i Fredericia er nu nede på kun at falde igennem på ét af de fem kriterier, her er det netop det med uddannelsesniveauet. Procenten for beboere uden for arbejdsmarkedet har derimod bevæget sig fra 40,1 til 38,6 og kom dermed under de afgørende 40. Andelen af ikke-vestlige gik fra 50,1 til 48,5 pct.

Her er grænsen 50 pct., og netop det kriterium har det særlige ved sig, at det som eneste af de fem skal være opfyldt for at et boligområde i det hele taget kaldes en ghetto. En situation, som flere beboerforeninger har forsøgt at få dømt som diskriminerende - indtil videre forgæves.  

Når det gælder Lindholm i Guldborgsund, som nu også er fri af ghetto-betegnelsen, var det også indvandrer-kriteriet, der blev afgørende. 

Udenlandske uddannelser

Lundtoftegade og Bispeparken i København slap af med prædikatet på grund af flere beboere med mere end grundskole. I flere boligområder har der landet over været en aktiv indsats med at få registreret udenlandske uddannelser, som kunne ændre på den andel.

Når det gælder kriteriet om andelen af dømte, er der ændret på procentsatsen fra 2019 til 2020. Sidste år var grænsen 2,03, men nu er den hævet til 2,27 pct. For fire områders vedkommende er det netop det kriterium, der slog igennem: Gadehavegård i Høje-Taastrup, Karlemoseparken i Køge, Agervang i Holbæk og Skovgårdsparken i Aarhus har altså gennemsnitligt lidt færre dømte.

Kriteriet om indkomst har ikke været udslagsgivende for nogen af de 13 områder, der i år røg af listen. 

Kriterierne mere specifikt:

  • Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.