
HERNING: Dorte West er Venstres borgmesterkandidat til KV21, og hun får lov at snuse til arbejdet pr. 1. august, hvor nuværende borgmester Lars Krarup overlader rollen til hende.
Han har været borgmester siden 1. januar 2002. For nogle måneder siden meddelte han, at han ikke genopstiller til kommunalvalget næste år.
- Jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde får Dorte West lejlighed til at lede budgetforhandlingerne i efteråret og være med til at udstikke kursen forud for valgkampen, siger Lars Krarup, der fortsætter frem til årsskiftet 2021/2022 i Venstres byrådsgruppe.
Dorte West går straks i gang med at forberede sig på den opgave, der venter:
- Jeg glæder mig naturligvis, og jeg gør mig en masse tanker om, hvordan arbejdet skal gribes an. Det er en ny og meget spændende opgave, jeg går ind til, siger Dorte West.
- Borgmesteren føler et meget stort ansvar over for de vælgere, der har valgt ham for tre år siden. Samtidig er han og jeg enige om, at det giver god mening, hvis jeg leder de sidste budgetforhandlinger forud for valget.
Dorte West har været medlem af byrådet i Herning Kommune siden 2010. Hun sidder i økonomi- og erhvervsudvalget.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.