Midtfynsk samarbejde garanterer 70 praktikpladser

Uddannelser og virksomeder er gået sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune om at holde på de unge, så de ikke flytter ud af kommunen for at komme i praktik.
8. NOV 2020 12.45

FAABORG-MIDTFYN: Faaborg-Midtfyn Kommune og en række lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder er gået sammen om at tilbyde kommunens unge en lokal praktikpladsgaranti inden for otte centrale erhvervsområder, lyder det fra kommunen.

Godt 11.500 unge på landsplan mangler en praktikplads (pr. 1 juni 2020). I Faaborg-Midtfyn er tallet 70. Samtidig er der virksomheder og brancher, der efterlyser kvalificeret arbejdskraft.

Et nydannet virksomhedspanel har identificeret otte fagområder, hvor det lokalt allerede er svært at få nok kvalificeret arbejdskraft – eller hvor det forventes at blive det i fremtiden. På den baggrund er der nu praktikpladsgaranti for elever, der vil uddanne sig til smed, industritekniker, murer, tømrer, landmand, VVS, sosuassistent og elektriker.

Målet er, at alle praktikpladssøgende unge i kommunen skal uddannes, hvis muligt, i en lokale virksomhed. Dermed bliver deres transporttid under uddannelse mindsket i praktikperioderne, og samtidig vil det øge andelen af unge, der vælger at blive boende i kommunen frem for at flytte til enten Svendborg eller Odense før eller under deres uddannelse.

Virksomhedspanelet i Faaborg-Midtfyn består af Faaborg-Midtfyns Erhvervsråd, LO, Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Byggeri, Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, Faaborg Gymnasium, Social- og sundhedsskolen Fyn, Dalum Landbrugsskole, FGU Syd- og Midtfyn og Faaborg-Midtfyn Kommune

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev