Randers får hundredvis af klimaideer fra borgerne

KORT NYT7. NOV 2020 10.20

RANDERS: Med blandt andet workshops og spørgeskemaer er borgerne i Randers kommet med input til, hvordan kommunen kan mindske sin CO2-udledning. Også virksomheder og kommunens egne medarbejdere er kommet med bud til klimaplanen.

Der er kommet over 200 ideer fra borgerne til tiltaget "Klimaliga", som blandt andet vil have kommunen til at sætte større fokus på vedvarende energiformer, og så er der også kommet forslag om at styrke genbrug, udnytte ressourcer bedre og gøre transporten mere grøn. Det oplyser kommunen.

- De mange forslag viser stort engagement, og at vi er mange, som mener, at FN's 17 verdensmål er verdens vigtigste plan. Vi har både dybt engagerede uddannelsesinstitutioner og borgere, der engageret arbejder med verdensmål, og vi har virksomheder, der arbejder meget ambitiøst med at udvikle ny teknologi, genanvende materialer og nytænke energiforbruget. Går vi sammen, kan vi finde flere veje til at gøre en større forskel og få flere med, siger borgmester Torben Hansen (S).

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev