Coronaen topper med 859 nye smittede.
Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede allerede i går, at nye corona-restriktioner var på vej.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Coronaen topper med 859 nye smittede.

Ny rekord i dag efter at smittetalllet også satte rekord i går. Nye restriktioner ventes varslet af statsminister Mette Frederiksen i aften. OPDATERET: Bekymrende tal for 84 kommuner. Se her hvilke.
23. OKT 2020 14.22
TEMA: Corona

Stigningen i corona-smittetallene fortsætter. Fredag blev torsdagens rekord slået af en ny rekord: 859 nye smittede på et døgn. Det højeste hidtil, ligesom torsdagens 760 nye smittede var det højeste indtil da.

Samtidig indkalder statsminister Mette Frederiksen (S) ikke uventet til pressemøde om situationen. Forventningen er nye restriktioner og alvoren understreges af, at tidspunktet er sat til tv-primetime kl. 18.30.

Meningen er åbenlyst, at så mange som overhovedet muligt skal have beskeden direkte. Allerede i går varslede statsministeren, at nye restriktioner var på vej.

I går blev der ligeledes lukket for udrejse til stort set alle lande. Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til alle lande undtagen Grækenland og Norge. Norge er dog et tvivlsomt rejsemål, idet rejsende fra Danmark skal i ti dages karantæne man de bliver sluppet ind.

Dagens melding fra Statens Serum Institut er foruden de 859 nye smittede, at tre er døde med coronavirus siden i går, og tallene for indlagte er steget med én for både indlagte, indlagte på intensiv og indlagte i respirator. I alt er 697 døde med coronavirus, og aktuelt er 125 indlagt, heraf 18 på intensiv og af disse 18 er 13 i respirator.

Ledende overlæge Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital opfordrer på baggrund af dagens tal til en hurtig og effektiv indsats for at mindske smittespredningen. I andre europæiske lande har man taget strenge restriktioner i brug, eksempelvis flere steder natligt udgangsforbud eller at borgere så vidt muligt skal blive hjemme, men så vidt mener Lars Østergaard dog ikke det behøver komme herhjemme.

- Vi har ikke i Danmark helt de samme tilstande, som man ser i andre lande. Men jo før man får sat ind, jo lettere bliver det at få vendt, siger han.

 

DK Nyt streamer statsministerens pressemøde i aften.

 

Fakta

Kun 14 af de 98 kommuner har ikke et bekymrende smittetal ifølge SSI.

De danske sundhedsmyndigheder har en bekymringsgrænse ved 20 smittede om ugen per 100.000 indbyggere. Fredag ligger 84 kommuner over den grænse, her vist med det bekræftede antal tilfælde i absolutte tal den seneste uge i parentes:

  • 240  (84) Brøndby
  • 219   (84) Jammerbugt
  • 182   (92) Høje-Taastrup
  • 159   (68) Tårnby
  • 140  (32) Ishøj
  • 133   (28) Struer
  • 132 (458) Aarhus
  •  131   (38) Herlev
  •  119   (33) Albertslund
  •  117   (50) Vejen
  •  113   (55) Ballerup
  •  108  (25) Glostrup
  •  107  (65) Køge
  •  107   (57) Hvidovre
  •  106 (669) København
  •  104   (38) Brønderslev
  •  104   (72) Gladsaxe
  •  104 (108) Frederiksberg
  •  101   (51) Greve
  •   97   (55) Rudersdal
  •   97   (16) Vallensbæk
  •   97   (36) Tønder
  •   94   (25) Billund
  •   94   (38) Rødovre
  •   92   (21) Stevns
  •   90  (56) Helsingør
  •   88  (36) Furesø
  •   88  (38) Egedal
  •   87 (178) Odense
  •   86  (22) Allerød
  •   84  (43) Hillerød
  •   84  (49) Holstebro
  •   83  (36) Thisted
  •   82  (19) Solrød
  •   80  (19) Kerteminde
  •   77  (48) Skanderborg
  •   76   (11) Dragør
  •   74  (27) Faxe
  •   71  (40) Lyngby-Taarbæk
  •   71  (46) Hjørring
  •   71 (153) Aalborg
  •   67  (38) Ringkøbing-Skjern
  •   66  (27) Fredensborg
  •   64  (18) Lejre
  •   60  (35) Aabenraa
  •   59  (27) Skive
  •   59  (55) Silkeborg
  •   58  (43) Gentofte
  •   57  (14) Hørsholm
  •   56  (65) Esbjerg
  •   56  (51) Horsens
  •   55  (64) Vejle
  •   55  (33) Frederikshavn
  •   51  (24) Hedensted
  •   50   (3) Ærø
  •   50  (16) Nyborg
  •   49  (43) Roskilde
  •   48  (45) Kolding
  •   48   (11) Odder
  •   39  (20) Fredericia
  •   39  (15) Middelfart
  •   38  (12) Halsnæs
  •   37  (29) Slagelse
  •   36  (32) Herning
  •   34  (14) Ikast-Brande
  •   34  (24) Holbæk
  •   33  (17) Faaborg-Midtfyn
  •   33  (14) Syddjurs
  •   32  (13) Assens
  •   31  (19) Guldborgsund
  •   31  (14) Frederikssund
  •   31  (17) Haderslev
  •   30   (9) Rebild
  •   30   (6) Morsø
  •   29  (12) Gribskov
  •   29  (14) Favrskov
  •   28  (16) Svendborg
  •   27  (10) Vesthimmerland
  •   27  (22) Næstved
  •   26  (12) Vordingborg
  •   24   (3) Langeland
  •   24  (10) Mariagerfjord
  •   23  (22) Viborg
  •   20  (10) Varde

Kilde: Statens Serum Institut

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev