Havnekommuner kæmper om Danmarks grønne job
Thorsminde Havn og Holstebro Kommune arbejder for at gøre havnen så attraktiv som muligt som mulig servicehavn for den kommende havvindmøllepark Thor på Vestkysten.
Foto: Emil Staulund Larsen

Havnekommuner kæmper om Danmarks grønne job

Der står mange job på spil, når Danmark sætter den grønne omstilling i omdrejninger med store havvindmølleparker.

Danmark har store planer om en række havvindmølleparker i de kommende år, som foruden at producere masser af bæredygtig energi også vil skabe mange arbejdspladser. De arbejdspladser er de kommunale havne meget interesseret i at tiltrække, og de ligger derfor i en skarp konkurrence om at blive servicehavn for de kommende havvindmølleparker.

- Thorsminde er en fiskerihavn, hvor fiskeri ikke længere fylder havnen ud. I en by med 300 beboere og med 10-12 arbejdspladser på havnen giver det sig selv, hvor meget det vil betyde for området, siger havnedirektør i Thorsminde Havn Lisette Sønderby. 

Thorsminde Havn er en af tre kommunale havne, der alle bejler til den kommende havvindmøllepark Thor på Vestkysten. Hvis de bliver valgt som servicehavn, vil det bringe værdifulde job til området. 

- Jeg kan ikke lige pege på andre projekter af den her type, hvor vi er så massivt til stede som her. Og det er, fordi det her er rigtig vigtigt. Arbejdspladser er en forudsætning for bosætning, og det er vigtigt, at der kommer smør på bordet, siger Anders Debel, direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune.

Læs hele historien hos Kommunen.dk.  

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev