Amager får sin egen camino - Amarminoen
450 plantearter kan man finde på Amarminoen.
Foto: Naturstyrelsen

Amager får sin egen camino - Amarminoen

24 kilometer naturoplevelse fra Fælleden til Kongelunden.

KØBENHAVN / TÅRNBY / DRAGØR: Amarminoen er en ny 24 km lang vandrerute, der fører igennem Naturpark Amagers mange forskelligartede landskaber. Fra fælleden og de åbne strandeenge i nord til de krogede gamle egetræer ved kysten i Kongelunden mod syd. På ruten igennem store åbne strandenge, et fuglereservat i international klasse og Danmarks største selvsåede birkeskov, Pinseskoven.

Bag ruten står partnerskabet i Naturpark Amager, der består af Naturstyrelsen, By & Havn, København, Tårnby og Dragør kommuner.

Amarminoen løber igennem Naturpark Amager, der med sine 3.500 hektar er ti gange større end Central Park i New York og over dobbelt så stor som Dyrehaven nord for København.

Området byder på storslået natur med over 450 plantearter, vidtstrakte vådområder med mange træk- og ynglefugle og en fantastisk kyststrækning med enestående natur og friluftoplever.

Der er mulighed for at tage en overnatning på en af de mange lejrpladser langs ruten.

Naturpark Amager har årligt omkring en million besøgende.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev