I Vejle har 27 medlemmer af Enhedslisten forlangt nyvalg af KV21-spidsen, der blev valgt under forsamlingsforbuddet i maj med blot fem fremmødte, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Lasse Bak Egelund (EL) røg ud af byrådet ved KV17 og blev nummer to på listen efter den nyvalgte spids Asou Ali Abdulla ved opstillingen med det sparsomme fremmøde.
EL's vedtægter giver mulighed for ekstraordinær generalforsamling, når en fjerdedel ønsker det, så afdelingen på godt 80 medlemmer stemmer om igen på mandag.
I Ikast-Brande skal Socialdemokratiet nu i gang med at finde ny spids, oplyser TV Midt-Vest. Frank Heidemann, der var spids ved de to seneste valg, stiller ikke op ved KV21. Han er snart 67 og har været igenem et forløb med kræft.
I første omgang afløses han som gruppeformand af Kasper Pauli Pedersen. S har seks pladser ud af 23 i byrådet i den V-dominerede kommune.
I Horsens har LA valgt Mads Pihlman Kristensen som ny spids efter det nuværende ene byrådsmedlem, Jakob Bille, der ikke ser det muligt at forene et spidskandidatur med sit civile arbejde, oplyser Horsens Folkeblad.
Jakob Bille nåede ved KV17 på top fem over personlige stemmer med sine 777 stemmer efter borgmester Peter Sørensen (S) med 10.290, Martin Ravn (V) med 3.253, Claus Kvist Hansen (DF) - der ikke stiller op næste gang - med 1.223 og (V) Jørgen Korshøj med 864.
I Ishøj er byrådsmedlem Pia Skourup enstemmigt valgt som ny spids i Venstre, oplyser Sydkysten. Hun afløser på den plads Lennart H. Nielsen.
Socialdemokratiet dominerer byrådsarbejdet med absolut flertal på 11 ud af de 19 i byrådet - hvor V har tre - og er lige nu plaget af splittelse mellem to fløje, der støtter henholdsvis borgmester Ole Bjørstorp og hans udfordrer Merete Amdisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.