Igen budgetenighed på Mors, mindre byråd aktuelt om nogle år

Statslige millioner gjorde enigheden nemmere at opnå i år.

MORSØ: Morsø Byråd lever op til traditionen igen i år med enstemmig tilslutning til budgetaftalen for 2021. Aftalepartierne konstaterer selv, at enigheden i år er befordret yderligere af et særtilskud på 16 mio. kr. og et lånetilsagn på ni mio. kr. fra staten.

Budgetaftalen rummer derfor kun få og små besparelser. En af posterne står endda til 0 kr., nemlig "Nedjustering af antallet af kommunalpolitikere". En forklarende note angiver, at det først kommer på tale, "når indbyggertallet kommer under 20.000".

Ifølge Danmarks Statitik er indbyggertallet i løbet af indeværende valgperiode faldet med præcis 300 fra 20.514 pr. 1. januar 2018 til 20.214 pr. 1. juli 2020. Fortsætter udviklingen som hidtil, bliver en reduktion af det 21 mandater store byråd først aktuel et halvt års tid inde i næste valgperiode.

Bag budgetaftalen står Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Demokratisk Balance og De Radikale. Budgettet første- og andenbehandles i byrådet henholdsvis 15. september og 6. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job