Vi er ved at blive ofre for techindustrien

ANMELDELSE Sociale medier øger ikke vores demokratiske indflydelse. Det får os tværtimod til at adoptere de nemmeste holdninger med hovedet under armen, lyder det i bogen 'Vend verden'.

I bogen ’Vend verden’ udfordrer Vincent Hendricks vores forestilling om, at nettet og de sociale medier er med til at øge vores demokratiske indflydelse.

Shitstorme og generelt nethysteri viser, hvordan vi med hovedet under armen styrter afsted i fælles flok efter de nemmeste holdninger. Samtidig adresserer han de sociale mediers succes med at fordreje kendsgerninger, sprede løgne eller i yderste konsekvens, at skabe falske nyheder for at påvirke vores holdninger.

Den stigende påvirkning fra informationssamfundets kakofoni af information, manipulationer og fake news er ved at fratage os vores selvstændighed, og vi ender med at fungere som ofre for techindustrien.

Overordnet er det Hendricks påstand, at vi ikke, som de fleste af os vel går rundt og bilder os ind, er selvstændigt tænkende mennesker. Den stigende påvirkning fra informationssamfundets kakofoni af information, manipulationer og fake news er ved at fratage os vores selvstændighed, og vi ender med at fungere som ofre for techindustrien.

Kigger vi lidt misantropisk på den verden, vi lever i, er det ikke vanskeligt at finde konkret belæg for den påstand, for som Hendricks konkluderer, ’…dér hvor meninger brydes offentligt, der, hvor vi diskuterer demokrati, politik, socialforhold, kultur og kattemad, med andre ord det offentlige rum, er blevet et virtuelt rum på private hænder!’

Vincent Hendricks, er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet samt grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier. I offentligheden er han dog mest kendt fra faste programmer som ’Kontrovers’ og ’Gal eller Genial’, ligesom han er en hyppig gæst i forskellige studier, når emner som fake news, techgiganter og i det hele taget vores ageren på nettet er på tapetet.

Læs hele anmeldelsen på Kommunen.dk.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev