Ellemann henter Tommy Ahlers' tidligere rådgiver

KORT NYT30. JUN 2020 13.27

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen henter en af de gamle kendinge fra partiets kulisser ind som ny særlig rådgiver efter Jesper Kraft. Den nye mand på posten er Rasmus Bebe, der senest i V-sammenhæng var særlig rådgiver for Tommy Ahlers, mens han var minister.

Siden da har han været seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Radius, og han har også været pressechef i Danske Rederier og fuldmægtig i Udenrigsministeriet, men først og fremmest er han kendt med og i Venstre, hvor han tidligere var politisk konsulent og teamleder. 'Dygtig til at bygge bro mellem det politiske, strategi og kommunikation,' lyder Jakob Ellemann-Jensens skudsmål.

Rasmus Bebes forgænger forlod posten som konsekvens af strategisk uenighed og er allerede fratrådt. Rasmus Bebe tiltræder i begyndelsen af august.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev