
SJÆLLAND / HOVEDSTADEN: En strid om, hvem der skal betale for dyre og lange indlæggelser på specialiserede afdelinger og hospitaler skal nu afgøres af retssystemet, efter at de to naboregioner i Hovedstaden og på Sjælland ikke har kunnet finde en løsning. For at undgå at sagerne forældes har Region Hovedstadens kort før nytår stævnet både Region Sjælland og Den selvejende institution Filadelfia i Dianalund for mindst 110 mio. kr.
Beløbet har Region Hovedstaden betalt for at have borgere langtidsindlagt på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland og på Epilepsihospitalet Dianalund i 2007 og 2008.
Men Region Hovedstaden mener ikke, at de skal betale regningen, skriver Sjællandske. Ifølge en ændring i sundhedsloven, der trådte i kraft samtidig med kommunalreformen 1. januar 2007, er det den region, hvor de langtidsindlagte opholder sig under behandlingen, der skal betale regningen. Før kommunalreformen var det det amt, som patienten boede i på indlæggelsestidspunktet, der skulle betale for opholdet.
Region Sjælland har bedt retten om fire ugers udsættelse til at svare, forklarer sekretariatschef Thomas Crone.
Koncerndirektør Helle Ulrichsen, Region Hovedstaden forventer dog, at de to parter kan finde en løsning gennem forhandlinger i Danske Regioner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.