Otte vindmøller får grønt lys i Viborg

KORT NYT26. MAR 2020 9.29

VIBORG: Et flertal i Viborg byråd besluttede i sidste uge at give grønt lys til at opstille otte nye vindmøller i Nr. Vinge ved Tjele Langsø med en samlet kapacitet på 24 MW. Det er European Energy, der står bag projektet, skriver Wind Denmark.  

Det var et splittet byråd, som endte med at godkende projektet. Forinden havde der været bekymring for, hvordan møllerne ville påvirke en truet gåseart ved navn tajga-gåsen, da møllerne skulle opstilles i et ellers fredet område, som gåsen opholder sig i. Rådgivningsfirmaet Orbicon vurderede i en miljørapport, at møllerne kun kommer til at koste seks tajga-gæs livet om året.

- Jeg har det altid bedst med store, sikre flertal, men i det her tilfælde - og det gør det jo nogle gange - handler det om politik, og som jeg har sagt før, så må man også sige B, når man har sagt A. Jeg kan ikke se nogle tungtvejende grunde til, at vi ikke skulle bakke op om dette vindmølleprojekt, udtaler borgmester Ulrik Wilbek (V) til Viborg Stift Folkeblad.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev