Hovedstaden miljøvurderer for sent i sin råstofplanlægning

HOVEDSTADEN: Hidtil har Region Hovedstaden i både råstofplanerne 2012, 2016 og 2020 arbejdet ud fra, at områderne først skal miljøvurderes op til udpegning som egentlige graveområder. Men det er en forkert vurdering, lyder det nu i en afgørelse fra Miljøklagenævnet. Her afgør nævnet, at regionens tolkning af råstofloven og den følgende vejledning er helt forkert. Der bør foretages en miljøvurdering tidligere i forløbet - før områderne udpeges til såkaldte interesseområder. 

Konkret gælder nævnets underkendelse Råstofplan 2016, som blev vedtaget af regionsrådet i juni 2017, og nu er sendt tilbage til regionen igen.

Regionen har peget på, at der 'ifølge råstofloven ikke [er] krav om, at der udføres en afvejning af arealinteresser i forbindelse med udpegning af interesseområder', men har alligevel forholdt sig til fredninger, Natura 2000-områder og større komunale projekter.

Miljøklagenævnet mener ikke, det er tilstrækkeligt og skriver i sin afgørelse, at 'der først på et senere tidspunkt skal træffes beslutning, om et interesseområde skal overgå til et graveområde, kan derfor ikke føre til, at der ikke skal foretages en screening eller miljøvurdering ved udpegning som interesseområde, i det omfang, det er muligt at gøre'.

 - Det er hele administrationsgrundlaget for udpegning af råstofområder på landsplan, der nu rokkes ved. Man kommer med en afgørelse, som er i modstrid med de vejledninger omkring råstofloven, som vi hidtil har arbejdet ud fra. Vi er nu ved at lade vores jurister granske indholdet af afgørelsen, og hvilke konsekvenser den får. Det er jo en afgørelse, som ikke kan ankes videre, og hvis den står ved magt, får den meget store konsekvenser for vores videre arbejde, fortæller Kim Rockhill (S), formand for Region Hovedstadens Miljøudvalg.

- Jeg finder det ikke særligt tilfredsstillende, at en så principiel afgørelse, der har været to et halvt år under behandling, nu er blevet afgjort ved en såkaldt formandsbeslutning - endda af en stedfortrædende formand og ikke af et samlet nævn. I sidste ende er det jo et spørgsmål om, hvor mange ressourcer, vi skal kaste ind i at undersøge interesseområder. Hvis der skal være større fokus på screening, så må vi gøre det. Men det koster altså ressourcer, siger han.

Se Miljøklagenævnets afgørelse.