BILLUND: 3.718.875 passagerer gik gennem Billund Lufthavn sidste år, hvilket svarer til en vækst på 6,1 pct. sammenlignet med passagertallet i 2018. Væksten betyder, at lufthavnen for 10. år i træk slår sine egne passagerrekorder, skriver TV2 Syd.
Billund Lufthavn har en ambition om at fortsætte væksten og vil vokse tre pct. om året. Med sådan en målsætning er det dog nødvendigt at tænke på miljøet, fortæller Jesper Klausholm, da flytrafik er en af de helt store klimasyndere.
- Vi synes jo bestemt, at folk skal blive ved med at rejse på trods af klimadebatten, men det skal gøres på en forsvarlig måde. Derfor arbejder vi som industri på at få bedre brændstof til flyene, og her i lufthavnen bliver vi CO2-neutrale i 2020, forklarer marketingschef Jesper Klausholm og henviser til, at lufthavnen blandt andet har besluttet at skifte de 3.000 pærer i startbane ud til LED, og de erstatter løbende deres ældre dieselkøretøjer med eldrevne køretøjer.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.