JAMMERBUGT: Dansk Boldspil-Union og Jammerbugt Kommune har underskrevet en ny velfærdsalliance, som skal understøtte kommunens velfærdsopgaver og rekruttering af flere frivillige i fodboldregi.
Fodboldklubberne har sammen med DBU og Jammerbugt Kommune drøftet, hvilke indsatsområder de kan arbejde koncentreret med. Her valgte fodboldklubberne to indsatsområder, som er motionsfodbold for +60 borgere og/eller kronikere og rekruttering af unge trænere/ledere.
Det overordnede formål med velfærdsalliancerne er at sikre udvikling og implementering af fodboldindsatser i kommunerne, herunder at implementere aktiviteter med fokus på at bruge fodboldspillet som løftestang og dermed medvirke til at løfte traditionelle kommunale opgaver i tæt samarbejde med lokale fodboldklubber. DBU har nu indgået velfærdsalliancer med 26 kommuer rundt i landet. Den nye aftale med Jammerbugt Kommune træder i kraft i begyndelsen af 2020.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.