Bæredygtighedshus skal sætte fokus på genbrug for alle

KORT NYT21. NOV 2019 13.53

HORSENS: Et nyt bæredygtighedshus skal hjælpe borgerne i Horsens til at tænke mere over deres affald og blive bedre til at genbruge det. Derfor kommer det kommende bæredygtighedshus 'Stablen' meget belejligt til at stå klar ved Genbrugspladsen i 2023. Det skriver TV Syd. 

'Stablen' er en del af kommunens nye affaldshåndteringsplan. Huset vil blandt andet indeholde undervisningslokaler til formidling om genbrug og affald til unge, en reparationscafé, et kursussted til kreativt genbrug af affald, et genbrugsbyggemarked og plads til at såvel iværksættere som dagsinstitutioner kan komme på besøg. 

- Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at borgerne på en håndgribelig måde kan forstå, hvad cirkulær økonomi er i praksis, ellers kan det ret hurtigt blive nogle flyvske begreber. Og her bliver det netop meget håndgribeligt i og med, at når de afleverer materialer på genbrugspladsen, så kan de forhåbentligt bruges til at bygge huset, fortæller afdelingsleder i Affald og Genbrug i Horsens Marie Lindberg Tefre til TV Syd. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt