Vejle bygger for ældre og børn på samme grund

KORT NYT17. OKT 2019 7.49

VEJLE: Med budgettet for 2020 har Vejle besluttet et projekt, som vil oprette et plejecenter og en børnehave på samme grund. Både børn og ældre har nemlig godt af hinandens selskab, og fx er børn gode for dementes tilstand. Det skriver DR Trekanten.

Det er ikke normalt i Danmark at bygge de to slags institutioner så tæt på hinanden, men byrådsmedlem i Vejle Anja Daugaard (LA) foreslog projektet med inspiration fra sin egen demente mor, som livede op i selskab med sit oldebarn. Forslaget blev enstemmigt vedtaget i byrådet.

Flere steder i landet er der allerede stor succes med at lade de yngste skolebørn eller børnehavebørn besøge plejecentrene, og derfor er det også naturligt, at de bliver en naturlig del af hinandens hverdag, siger demenskonsulent i Vejle Birgit Schelde. Ifølge hende er det godt for alle parter, at man kan mødes over et måltid eller et grin og blive venner. 

ibs

Se flere stillinger
Nyhedsbrev