Landsretten skærper psykolog-dom

KORT NYT10. OKT 2019 6.16

Tidligere på året blev en psykolog idømt tre måneders fængsel, hvoraf to var gjort betingede, for at have udnyttet sin stilling til at få seksuelle ydelser af en klient. Psykologen ankede dengang på stedet, og det er nu resulteret i en skærpelse, da Vestre Landsret idømte ham tre måneders fængsel ubetinget.

Landsretten skærpede desuden byretten i Aarhus' frakendelse af autorisationen fra tre til fem år, hvor han ikke må virke som psykolog. Han er dømt efter straffelovens § 220, der handler om at udnytte et afhængighedsforhold til at opnå et seksuelt forhold.

Psykologen sendte blandt andet sms'er til kvinden af seksuel karakter, og han instruerede hende i at komme til hans adresse om natten og tilfredsstille ham seksuelt. 

Ritzau / ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt