Hvis kommunerne havde håbet på, at de igangværende budgetforhandlinger for 2020 ville blive de sidste under de nugældende udligningsregler, så giver regeringens lovkatalog for folketingsåret ikke megen næring til håbet. Med fremsættelse i februar 2020 skal det gå meget hurtigt, hvis der skal landes en aftale, som kan få effekt allerede fra 2021.
Da den daværende regering forsøgte at skaffe flertal for en udligningsreform i foråret 2018, tog det to måneder at komme frem til, at det ikke var muligt at skabe et flertal, og lige siden har alle ventet på, om mulighederne ville være bedre under en ny regering. Det vil så først vise sig om et halvt års tid.
Regeringen beskriver formålet med det bebudede lovforslag sådan, at det skal 'rette op på en række udestående skævheder og problemstillinger i det nuværende kommunale udligningssystem'. Det er alle enige om, derimod er der mange forskellige opfattelser af, hvad der er skævheder, og hvordan de skal oprettes.
Når reformen kommer til forhandling i februar næste år, er der små fire måneder til at komme med udspil, beregne, lægge arm, give og tage, beregne igen og til sidst finde et flertal, der er bredt nok til, at det kan holde længere end til førstkommende regeringsskifte. En proces, der nemt kan trække længere ud, så økonomiaftalen for 2021 vil blive både forhandlet og afsluttet, inden der er et nyt udligningsgrundlag at forhandle ud fra.
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) står for den del af forhandlingerne, men også indenrigsminister Astrid Krag (S) har en aktie i udligningssystemet i forhold til effekten af det nye ejendomsvurderingssystem, der skal træde i kraft fra 2021. Her er der almindelig enighed om, at ændringerne på det område ikke skal forstyrre det i forvejen komplicerede udligningsområde, og derfor skal der for perioden 2021-2025 etableres en ordning, der neutraliserer dem.
Denne del skal afklares synkront med den egentlige udligningsreform og altså også først med start i februar næste år.
Artiklen er den første i en miniserie om de lovforslag i regeringens lovkatalog, der vedrører kommunerne og regionerne. Flere artikler følger løbende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
