En række af landets kommuner har været så kreative i jagten på nye sommerhusgrunde, at eksperter kalder det snyd, skriver Jyllands-Posten onsdag. Konkret sker det, ved at kommunerne bytter sig til nye sommerhusgrunde ved at opgive andre grunde, som reelt ikke kan bebygges.
For at skabe bedre vækstbetingelser i de dele af landet, der lever af turisme, blev der ved ændring af planloven i 2017 lavet en bytteordning på sommerhusområdet, og i disse dage bliver aftalerne formelt set udrullet. Den daværende regering gav med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de kystnære kommuner mulighed for at udstykke 6.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen under den forudsætning, at kommunerne sløjfede 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i zonen.
Mange af de grunde, som nu i et landsplandirektiv skal byttes til nye sommerhusgrunde, viser sig imidlertid ikke at være reelle byggegrunde.
Eksempelvis har Ringkøbing-Skjern Kommune tilbageført et område ved Vedersø Klit svarende til 100 sommerhusgrunde for at få lov til at udstykke 483 sommerhusgrunde i forbindelse med en Lalandia-feriepark i Søndervig. Hele området er dog beskyttet af klitfredningslinjen og tillige af flere andre fredningsbestemmelser.
- Så det vil aldrig kunne komme på tale at bygge sommerhuse her. Det er ganske enkelt snyd, siger Arne Post, der er ekspert i lokalplanlægning og forfatter til byplanhåndbogen fra Dansk Byplanlaboratorium.
Et andet eksempel er Syddjurs Kommune, som for at kunne udstykke nye sommerhusområder har tilbageført flere arealer, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. To af dem går sågar flere meter ud i vandet, og også en sø er tilbageført.
I et høringsnotat vurderer Danmarks Naturfredningsforening ifølge Jyllands-Posten, at 600 af de 1.400 grunde, som 20 af landets kystkommuner indtil videre samlet har tilbageført, er ubebyggelige fordi de ligger inden for klitfredningslinjen, strandbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen eller lignende.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
