Handicap-chauffører i Aarhus strejker

AARHUS: Specialkørslen for Aarhus Kommunes borgere er ramt af en ulovlig arbejdsnedlæggelse blandt chaufførerne hos HB-Care A/S, oplyser Aarhus Kommune. Elever fra Stensagerskolen og Voksen Handicapområdet er ramt af arbejdsnedlæggelsen.

Baggrunden er uenighed om en ny lokalaftale for chaufførernes arbejdsvilkår. De strejkende har holdt et møde med ledelsen i HB-Care A/S og repræsentanter for 3F, mens kommunens kørselskontor arbejder tæt sammen med de berørte institutioner på at finde alternative løsninger.

En del af kørselsopgaverne blev onsdag løst af taxa, andre leverandører, institutioner og forældre.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt