
En femtedel af den danske befolkning har givet udtryk for at leve på kanten eller uden for samfundet. En ny undersøgelse peger nu på, at det, den gruppe borgere ønsker allermest, er at komme i job.
Det er en kvalitativ undersøgelse, Vive har lavet med Mary Fonden og Tryg Fonden, hvor 78 borgere med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i hverdagen er blevet interviewet. De fleste af svarene peger i retning af, at de adspurgte føler sig eskluderet fra samfundet, og at de savner et fællesskab. Det forestiller de sig, at de kan finde ved at komme i arbejde eller ved at deltage i flere fritidsaktiviteter.
- Undersøgelsen viser, at de (socialt udsatte red.) gerne vil, og dermed er der et stort potentiale i at indrette arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt end i dag. Det er vores mål, at vi med denne undersøgelse kan åbne for en diskussion af, hvordan kommuner, virksomheder og organisationer kan arbejde med denne problemstilling fremadrettet, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.
Undersøgelsen hedder Bag om Fællesskabsmålingen og kan læses her. Den bygger videre på den kvantitative undersøgelse Fællesskabsmålingen fra 2017.
co
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.