Hjemsendt hærchef helt ude, ny mand på posten udnævnt

KORT NYT23. AUG 2019 12.16

Hærchef H.C. Mathiesen er nu endegyldigt fortid, efter at han i oktober sidste år blev hjemsendt på anklager om nepotisme ved at have fremmet karrieren for sin daværende kæreste, nu hustru. Auditørkorpsets undersøgelse af anklagerne er ganske vist ikke afsluttet, men forsvarschef Bjørn Bisserup 'har brug for at der er ro om hærens ledelse' under implementering af forsvarsforliget.

H.C. Mathiesen placeres på et midlertidigt stillingsnummer i Forsvarskommandoen, indtil det vides, om der bliver en sag mod ham eller ej. Tilbage i jobbet kommer han ikke uanset udfaldet. Ny hærchef bliver pr. 1. september generalmajor Michael Lollesgaard, der netop er tilbage efter at have været chef for FN's mission i Yemen.

Rokaden omfatter også viceforsvarschefen, generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, der i stedet bliver chef for Danmarks militære repræsentation i Nato - det job som den nye hærchef havde før tjansen i Yemen. Den ledige stilling som viceforsvarschef vil blive opslået.

Ritzau / mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt