JAMMERBUGT / HJØRRING: Kommunerne langs den jyske vestkyst kan ikke forhindre autocampere i at parkere natten over på strandene, og det skaber vrede blandt politikerne i Jammerbugt: 'Hvis udviklingen fortsætter, kan vi risikerer, at 50-60 autocampere hver morgen holder ved nedkørslen og blokerer adgangen til stranden i Blokhus', siger formand for teknik og miljøudvalget, Jens Christian Golding (S) til Nordjyske.
Selvom Jammerbugt Kommune også overordnet har forbud mod decideret campering på stranden, har kommunen opgivet at forsøge at stoppe overnatning på strandene. Politiet har fastslået, at det svarer til at parkere på offentlig vej og dermed er det fuldt lovligt også at sove i bilen.
Udvalgsformanden mener, det er på tide, at landspolitikerne får set på sagen og får revideret campingreglerne, efter at der efterhånden er mange alternative måder at bo i naturen på. Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) foreslår, at der centralt bliver ldannet et særligt korps under politiet, der kontrollerer parkering og campering i naturen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.