
Fem kommuner er i år med på Friluftsrådets nye hvide flag Badepunkt, et alternativ til det hidtidige Blå Flag. Det hvide flag kørte som forsøg sidste år og er nu gjort permanent, skriver DR København.
- Som strandgæst kan man bruge Badepunkt til at vide, at der er den bedste badevandskategori, der er badesikkerhed, og så er der en lokal oplevelse ud over det at bade, forklarer konsulent Bjarke Lembrecht Frandsen fra Friluftsrådet.
Mange kommuner har henvendt sig til Friluftrådet med spørgsmål om, hvordan flaget kan fungere godt hos dem, og Bjarke Lembrecht Frandsen erklærer sig 'stensikker på, at vi kommer til at se flere næste år'.
Badepunkt stiller færre krav til service og faciliteter på stranden end det hidtidige Blå Flag, fx skal der ikke være affaldssortering, førstehjælpskasse og nødhjælpstelefon på strande med det hvide flag. Men selvom det kan være nemmere og billigere for kommunerne at få et Badepunktsflag, så skal de stadig tilbyde den bedste badevandskategori, badesikkerhed og en lokal oplevelse ud over det at bade.
De fem kommuner med Badepunkt er Varde (5 steder), Helsingør (4 steder), Sorø (3 steder), Odense (1 sted) og Kalundborg (1 sted).
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.