STEVNS: Der er ikke kun fundet asbest indenfor i pyramiden i Boesdal Kalkbrud. Også i en prøve taget udenfor pyramiden er det frygtede asbestfibre fundet. Det skriver Dagbladet Køge.
Det er det eksterne firma DMR Bygningsundersøgelse, der har fundet spor af fibrene i støv fra pyramidens tag – og fundene har fået Stevns Kommune til at lukke for adgang til pyramiden indtil videre. Lukningen er sket efter opfordring fra Styrelsen for patientsikkerhed og Arbejdstilsynet.
Det betød, at teaterkoncerten Urklang har udsat deres forestillinger i august. Selvom der ikke er afspærret på pladsen foran pyramiden, så har festivalen verdensarv Stevns dog også valgt at aflyse, skriver avisen. Den store pyramide i Boesdal Kalkbrud blev bygget for at opbevare knust kalk og beskytte det mod fugt. Der er tale om en meget markant bygning, som med sine 20 meter rejser sig højt i stenbruddet.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.