Kerteminde til borgerne: Slå bare grøftekanterne selv

KORT NYT9. JUL 2019 12.20

KERTEMINDE: Når intervallerne mellem græsslåningen bliver længere, vil der ligge hø på arealerne. Væn jer til det, lyder det fra chefen for park- og vejafdelingen i Kerteminde Kommune, Michael Timm. Der er kun tre mand tilbage til at slå 430 kilometer vejstrækning, skriver Fyens Stiftstidende, der kan melde om borgere, der er trætte af højt græs, ukrudt og hø, der ikke rives sammen, og nu selv begynder via Facebook at indkalde til fælles 'havedage' på de kommunale grøftekanter og andre grønne arealer.

- Alle der har lyst, må meget gerne hjælpe med at passe vores arealer. Det kan vi kun opfordre til. Så hvis nogen har en le eller plæneklipper må de hjertens gerne slå grøftekanterne. Alt det der har været klippet før af os, må borgerne gerne selv passe, siger Michael Timm til avisen.

- Vi bliver rent ud sagt bombarderet med henvendelser i øjeblikket. Hver eneste morgen ligger der en bunke af klager til mig. Vi er blevet massivt besparet på vores budget. Vi har skåret arme og ben væk. Mennesker er blevet fyret, og dem der er tilbage løber meget, meget stærkt alle sammen og har svært ved at nå det hele, siger han.

ka

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt