KØBENHAVN: Efter udsættelser og forsinkelser har metroselskabet nu fastsat en endelig dato for åbning af Cityringen. Den 29. september sker det. Da åbner metroens Cityring i København, og dermed får hovedstaden en markant udvielse af metronettet, som betyder, at man kan komme rundt i hele byen via de underjordiske tunneller, skriver TV2 Lorry.
Metroens første etape blev indviet i 2002, næste etape i maj 2003 og sidste etape senere samme år. I alt er der i dag 22 stationer på metrostrækningerne - men med åbningen af Cityringen stiger det antal markant - der er nemlig tale om 17 nye stationer. Nogle få af dem forbinder den nye metrostrækning med den eksisterende. Det sker på Frederiksberg Station samt Kongens Nytorv.
Hele den nye Cityring er i tunnel, hvor en del af de eksisterende stationer på den nuværende metro befinder sig over jorden. Strækningen er 15,5 kilometer lang og fobinder Københavns Hovedbanegård med Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Projektet har været under udførelse i mere end otte år.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.